Hvis du allerede ved, hvad et domænenavn er, er næste spørgsmål, hvordan navnet fører dig til en hjemmeside. Det er her, DNS kommer ind. Det er laget mellem det navn, du skriver, og den server, der har din hjemmeside.
Hvad er DNS?
DNS står for domain name system. Det er et globalt netværk af servere, der omsætter domænenavne, som mennesker kan læse, til IP-adresser. En IP-adresse er en række tal, der identificerer en bestemt server på internettet. Når du skriver et domæne i din browser, finder DNS den tilhørende IP-adresse og sender din browser til den rigtige server.
Den sammenligning, der oftest dukker op, er en telefonbog. I en telefonbog kan du slå en persons navn op og finde nummeret. DNS gør det samme for internettet. Du giver navnet, og DNS giver det nummer, din browser skal bruge for at oprette forbindelse.
Uden DNS skulle du ved hvert besøg på en hjemmeside skrive noget som 192.0.2.1 i stedet for et enkelt domænenavn. DNS gør internettet brugbart for alle og ikke kun for ingeniører.
Hvordan virker et DNS-opslag?
Hver gang du besøger en hjemmeside, sker der et DNS-opslag i baggrunden. Hele processen tager millisekunder, men den har flere trin og flere servere. Sådan foregår det fra det øjeblik, du trykker enter i din browser.
Trin 1. Din browser tjekker sin cache
Før den kontakter nogen server, tjekker din browser, om den allerede har gemt IP-adressen fra et nyligt besøg. Hvis du besøgte den samme hjemmeside for fem minutter siden, ligger svaret sandsynligvis stadig lokalt. Hvis det gør, slutter opslaget her, og siden indlæses med det samme.
Trin 2. Anmodningen går til en DNS-resolver
Hvis browseren ikke har svaret i sin cache, sender den anmodningen til en DNS-resolver. Det er som regel en server, der drives af din internetudbyder. Resolveren er mellemmanden. Den kender ikke selv svaret, men den ved, hvor den skal spørge.
Trin 3. Resolveren kontakter en rodserver
Resolveren kontakter først en af internettets rodservere. Der er 13 sæt rodservere fordelt over hele verden. Rodserveren kender ikke IP-adressen på dit domæne, men den ved, hvilken server der håndterer domæneendelsen. Hvis du leder efter et .com-domæne, peger rodserveren resolveren videre til .com TLD-serveren.
Trin 4. TLD-serveren svarer
TLD står for topdomæne. TLD-serveren for .com ved, hvilken navneserver der er ansvarlig for hvert .com-domæne. Den giver ikke den endelige IP-adresse. I stedet fortæller den resolveren, hvilken autoritativ navneserver den skal kontakte næste gang. Hvis du forstår domæneendelser, er det lettere at se, hvorfor dette trin findes. Hver endelse har sit eget sæt TLD-servere, der styrer domænerne under den.
Trin 5. Den autoritative navneserver giver IP-adressen
Den autoritative navneserver er det sidste stop. Den server har de rigtige DNS-poster for dit domæne, herunder den IP-adresse, hvor din hjemmeside ligger. Den sender IP-adressen tilbage til resolveren, som giver den videre til din browser. Din browser forbinder så til den IP-adresse og indlæser hjemmesiden.
Hele kæden, fra browser til resolver til rodserver til TLD-server til autoritativ navneserver og tilbage igen, er typisk færdig på under 100 millisekunder.
Hvad er navneservere, og hvorfor er de vigtige?
Navneservere er de servere, der gemmer dit domænes DNS-poster. Når du er færdig med at registrere et domæne, er noget af det første, du indstiller, hvilke navneservere det skal bruge. De navneservere fortæller resten af internettet, hvor din hjemmeside findes, hvor din e-mail skal leveres, og hvordan andre tjenester koblet til dit domæne skal håndteres.
Hvis dine navneservere er sat forkert, virker intet, der er koblet til dit domæne. Din hjemmeside indlæses ikke. Din e-mail kommer ikke frem. Alle tjenester knyttet til domænet stopper, indtil navneserverne peger det rigtige sted hen.
De fleste domæneregistratorer har deres egne navneservere som standard. Hvis din hjemmeside ligger et andet sted, skal du måske opdatere dine navneservere, så de peger på din hostingudbyder. Det er et almindeligt skridt, når du kobler et domæne til en hjemmesidebygger eller en separat hostingkonto, og det hænger direkte sammen med forskellen på domæne og hosting.
Hvad sker der, når DNS-indstillingerne er forkerte?
DNS-problemer er nogle af de mest frustrerende, et brand kan møde online, fordi symptomerne ligner noget helt andet.
- Din hjemmeside går ned. Hvis DNS-posten, der peger på din webserver, mangler eller er forkert, kan browsere ikke finde din hjemmeside. Domænet er stadig dit, men besøgende ser en fejlside i stedet for dit indhold.
- E-mail holder op med at virke. E-mail bruger en bestemt slags DNS-post, der hedder en MX-post. Hvis MX-posten er slettet, ændret eller peger på den forkerte server, bliver e-mails sendt til dit domæne afvist eller forsvinder helt.
- SSL-certifikater fejler. Nogle metoder til SSL-verifikation bruger DNS-poster. Hvis de poster bliver fjernet eller ændret under en fornyelse af certifikatet, fejler fornyelsen, og din hjemmeside mister sin sikre forbindelse.
- Tjenester fra tredjeparter går i stykker. Mange værktøjer, der forbinder til dit domæne, som platforme til e-mailmarkedsføring eller verifikation af analytics, kræver bestemte DNS-poster for at virke. Hvis du fjerner eller ændrer de poster, mister tjenesten forbindelsen.
Løsningen på de fleste DNS-problemer er ligetil. Tjek posterne, find fejlen og ret den. Udfordringen er at vide, hvilken post du skal se på, og hvad den skal sige. Derfor er det vigtigt at forstå det grundlæggende om DNS-poster, selv om du aldrig har tænkt dig at styre dem selv.
Hvordan virker DNS-propagering?
Når du ændrer en DNS-post, træder opdateringen ikke i kraft med det samme over hele verden. DNS-servere på alle niveauer i opslagskæden gemmer (midlertidigt) det tidligere svar i cache. Indtil de caches udløber og opdateres, bliver nogle besøgende stadig sendt til den gamle IP-adresse, mens andre når den nye.
Processen hedder DNS-propagering. Den tager typisk fra få minutter til 48 timer, afhængigt af TTL-værdien (time to live) på posten. TTL fortæller DNS-serverne, hvor længe de skal beholde det gemte svar, før de tjekker for et nyt.
Under propageringen kan din hjemmeside virke for nogle besøgende og ikke for andre. Det er normalt. Der er ingen måde at tvinge alle DNS-servere på internettet til at opdatere samtidig. Det bedste er at planlægge DNS-ændringer til perioder med lav trafik og sætte en kortere TTL, før du laver ændringen, så den gamle cache udløber hurtigere.
Almindelige DNS-begreber forklaret
DNS har sit eget ordforråd. Her er de begreber, du oftest møder, når du styrer et domæne.
- A-post. Peger et domænenavn på en IPv4-adresse (det almindelige talformat som 192.0.2.1). Det er den post, der forbinder dit domæne med den server, hvor din hjemmeside ligger.
- CNAME-post. Peger ét domænenavn på et andet domænenavn i stedet for en IP-adresse. Bruges ofte, når et underdomæne (som www) skal føre det samme sted hen som hoveddomænet.
- MX-post. Fortæller internettet, hvilken mailserver der håndterer e-mail for dit domæne. Uden en korrekt MX-post bliver e-mail sendt til dit domæne ikke leveret.
- Navneserver (NS-post). Angiver, hvilke navneservere der er autoritative for dit domæne. Det er den, du opdaterer, når du flytter styringen af dit domænes DNS fra én udbyder til en anden.
- TXT-post. Indeholder tekstbaserede oplysninger, som andre tjenester kan læse. Bruges ofte til e-mailverifikation, bekræftelse af domæneejerskab og sikkerhedspolitikker.
- TTL (time to live). En værdi på hver DNS-post, der styrer, hvor længe andre servere gemmer posten i cache, før de beder om en frisk kopi. Kortere TTL betyder hurtigere opdateringer, men flere opslag.
Næste kapitel i serien gennemgår DNS-poster i detaljer, herunder hvornår du bruger hver type, og hvordan du sætter dem rigtigt op.
Sådan håndterer WEMASY DNS
Når du bygger en hjemmeside med WEMASY og kobler dit eget domæne til, giver WEMASY dig den DNS-opsætning, du skal bruge. Platformen fortæller dig præcis, hvilke poster du skal sætte, og hvor du skal pege dine navneservere hen. SSL klares automatisk, så du ikke skal lave separate DNS-poster til verifikation af certifikatet.
For brands, der vil have DNS-styring enkelt, gør WEMASY opsætningen til få trin. Du registrerer dit domæne, opdaterer posterne, som du bliver guidet til, og platformen tager sig af forbindelsen mellem dit domæne og din live hjemmeside. Se, hvad der er med på de forskellige planer, på WEMASY priser.
Ofte stillede spørgsmål om DNS
Kan DNS påvirke, hvor hurtigt din hjemmeside indlæses?
Ja. Hastigheden på DNS-opslaget er første trin i at indlæse enhver side. Hvis din DNS-udbyder er langsom, eller hvis DNS-posterne ikke er sat effektivt op, tager opslaget længere tid og forsinker starten på indlæsningen. Hvis du vælger en pålidelig DNS-udbyder med servere i flere regioner, holder du opslagstiden kort for besøgende overalt. Med WEMASY's hjemmesidebygger kan du sætte det op direkte på din hjemmeside.
Kan man bruge forskellige DNS-udbydere til det samme domæne?
Teknisk set kan du pege et domæne på navneservere fra to forskellige udbydere, men det anbefales ikke til de fleste brands. Begge udbydere skal altid have de samme DNS-poster, og at holde dem synkroniserede gør det mere indviklet. For de fleste hjemmesider er det enklere og giver færre fejl at bruge én DNS-udbyder og have alle poster samlet ét sted.
Hvad er forskellen på DNS og en URL?
En URL er den fulde adresse, du ser i din browser, med protokol (som https), domænenavn og den bestemte sidesti. DNS håndterer kun domænenavnet. Når din browser læser en URL, tager den domænenavnet ud og bruger DNS til at omsætte det til IP-adressen på serveren. Resten af URL'en fortæller serveren, hvilken bestemt side eller fil den skal levere.
Kan man ændre DNS-poster uden at skifte domæneregistrator?
Ja. DNS-styring og domæneregistrering er to adskilte funktioner. Du kan beholde dit domæne registreret hos én udbyder, mens du peger dets navneservere på en helt anden DNS-udbyder. Det er almindeligt, når et brand registrerer et domæne hos ét firma, men hoster sin hjemmeside hos et andet. Det er nok at opdatere navneserverindstillingerne hos din registrator for at skifte.
Hvad sker der med DNS-posterne, hvis dit domæne udløber?
Når et domæne udløber, holder de DNS-poster, der hører til, op med at virke. Domænet går ind i en frist, hvor registratoren måske stadig har posterne, men de bliver ikke længere givet videre til internettet. Hvis domænet ikke bliver fornyet i fristen, bliver det til sidst ledigt, så alle kan registrere det, og alle tidligere DNS-poster er tabt for altid. Hvis du holder dit domæne fornyet og dine registreringsoplysninger opdaterede, undgår du det.