Har du læst kapitlet om hvad DNS er, ved du allerede, at domænenavnesystemet oversætter navne til IP-adresser. En DNS-server er en af de maskiner, der får den oversættelse til at ske. Der er ikke bare én. Der er millioner af DNS-servere rundt om i verden, og hver har en bestemt rolle i opslagskæden.
Hvad er en DNS-server i enkle ord?
En DNS-server er en computer, der gemmer oplysninger om domænenavne og svarer på opslag. Når din browser skal finde en hjemmeside, spørger den en DNS-server. Den server har enten svaret gemt allerede eller ved, hvilken anden server der skal spørges næste gang.
Tænk på at ringe til en hjælpelinje. Du spørger efter en persons telefonnummer. Den, der tager telefonen, kender det måske uden at tænke sig om, eller også skal vedkommende spørge en anden. Uanset hvad får du nummeret og kan ringe. En DNS-server virker på samme måde. Du giver den et domænenavn, og den giver den IP-adresse, din browser skal bruge for at hente siden.
Betydningen af DNS-server er enkel. Det er en server, der er helliget domænenavnesystemet. Dens eneste opgave er at hjælpe med at oversætte navne til tal, så enheder kan finde hinanden på internettet.
Hvad er de fire typer DNS-servere?
Ikke alle DNS-servere gør det samme. Der er fire typer, og hver tager sig af et bestemt trin i opslaget. At forstå, hvordan DNS-servere virker, er at forstå, hvad hver type gør, og hvornår den kommer i spil.
Rekursiv resolver
Den rekursive resolver er den første server, din browser taler med. Den drives som regel af din internetudbyder. Når du skriver et domænenavn og trykker enter, går forespørgslen først til den server. Resolveren har ikke det endelige svar for de fleste domæner. I stedet gør den benarbejdet. Den kontakter andre servere for dig, samler svaret og sender det tilbage til din browser.
Tænk på den rekursive resolver som en bibliotekar. Du beder om en bog. Bibliotekaren kan ikke alle bøger udenad, men ved, hvordan man finder den. Hun tjekker kataloget, går hen til den rigtige hylde, tager bogen og rækker dig den. Resolveren gør det samme med IP-adresser.
Resolveren gemmer også svar, den allerede har slået op. Det kaldes caching. Hvis en anden på samme netværk spurgte efter det samme domæne for fem minutter siden, har resolveren allerede svaret og kan springe resten af trinnene over.
Root-nameserver
Har resolveren ikke svaret i cachen, er første stop en root-nameserver. Der er 13 sæt root-nameservere spredt over hele kloden. De sidder helt øverst i DNS-systemet.
En root-nameserver kender ikke IP-adressen på nogen bestemt hjemmeside. Den ved til gengæld, hvilken server der styrer hver domæneendelse. Leder du efter et .com-domæne, fortæller root-nameserveren resolveren, hvor .com-serverne er. Leder du efter et .org-domæne, peger den på .org-serverne.
Root-nameservere er udgangspunktet for hvert DNS-opslag, der ikke allerede ligger i cachen. De svarer ikke på spørgsmålet, men de ved altid, hvor det skal sendes hen næste gang.
TLD-nameserver
TLD står for top-level domain. TLD-nameserveren tager sig af alle domæner under en bestemt endelse. .com TLD-nameserveren kender alle .com-domæner. .net TLD-nameserveren kender alle .net-domæner.
Når den rekursive resolver når TLD-nameserveren, spørger den: "Hvilken server har ansvaret for netop dette domæne?" TLD-nameserveren giver ikke den endelige IP-adresse. Den giver adressen på den autoritative nameserver for domænet. Det er serveren, der har det egentlige svar.
Autoritativ nameserver
Den autoritative nameserver er sidste stop. Det er serveren, der har de egentlige DNS-poster for et domæne. Den kender den IP-adresse, hvor hjemmesiden ligger, hvor e-mail skal hen, og alle andre poster, domæneejeren har sat op.
Når den rekursive resolver når den autoritative nameserver, får den den IP-adresse, den har ledt efter. Resolveren sender adressen tilbage til din browser, din browser forbinder til webserveren på den adresse, og siden indlæses.
Hvordan arbejder de DNS-servere sammen?
Hvert DNS-opslag følger samme kæde. Her er, hvad der sker fra det øjeblik, du skriver et domæne, til siden begynder at indlæses.
- Du skriver et domænenavn i din browser og trykker enter.
- Din browser tjekker sin egen cache. Har den besøgt siden for nylig, har den måske allerede IP-adressen gemt.
- Hvis ikke, går forespørgslen til den rekursive resolver (som regel din internetudbyders server).
- Resolveren tjekker sin cache. Har den et nyligt svar, sender den det tilbage med det samme.
- Hvis ikke, kontakter resolveren en root-nameserver. Root-nameserveren siger: "For .com-domæner skal du tale med denne TLD-nameserver."
- Resolveren kontakter TLD-nameserveren. TLD-nameserveren siger: "For netop dette domæne skal du tale med denne autoritative nameserver."
- Resolveren kontakter den autoritative nameserver. Den autoritative nameserver giver den egentlige IP-adresse.
- Resolveren sender IP-adressen til din browser og gemmer den i cachen til næste gang.
- Din browser forbinder til IP-adressen, og siden indlæses.
Hele forløbet tager millisekunder. Du ser det aldrig ske, men det kører hver eneste gang, du besøger en hjemmeside, sender en e-mail eller bruger en online tjeneste.
Hvad sker der, når en DNS-server er langsom eller går ned?
Hvis en DNS-server i kæden er langsom eller ikke til at nå, mærker du det med det samme. Symptomerne ser sådan ud.
- Sider er længe om at begynde at indlæse. En langsom rekursiv resolver lægger forsinkelse på, før din browser overhovedet begynder at hente siden. Selve siden kan være hurtig, men DNS-opslaget, der kommer først, holder alt tilbage.
- Hjemmesider indlæses slet ikke. Hvis resolveren ikke kan nå root-, TLD- eller den autoritative nameserver, fejler opslaget, og din browser viser en fejl. Hjemmesiden er stadig online, men din enhed kan ikke finde den.
- Fejlen "DNS-serveren svarer ikke". Det betyder, at din enhed slet ikke kan nå den rekursive resolver. Uden den første server i kæden kan ingen opslag ske, og ingen hjemmesider indlæses.
- Nogle sider virker, mens andre ikke gør. Opslag i cachen virker stadig. Sider, du har besøgt for nylig, kan indlæses fint, fordi resolveren har deres IP-adresser gemt. Nye sider fejler, fordi resolveren ikke kan gennemføre nye opslag.
DNS-nedbrud er sjældne på root- og TLD-niveau, fordi de systemer er bygget med stor reserve. Det mest almindelige svage punkt er den rekursive resolver, som din internetudbyder driver, eller den autoritative nameserver, som din domæne- eller hostingudbyder styrer.
Hvad er forskellen på offentlig og privat DNS?
Som standard bruger din enhed den rekursive resolver, din internetudbyder stiller til rådighed. Det er din private DNS-server. Den virker automatisk. Du har ikke valgt den, og du har nok aldrig lagt mærke til den.
En offentlig DNS-server er en alternativ rekursiv resolver, som et andet firma driver. Alle kan skifte til en. Offentlige DNS-servere er bygget til at være hurtige, pålidelige og tilgængelige over hele verden.
De vigtigste grunde til, at folk skifter fra internetudbyderens DNS til en offentlig DNS-server, er følgende.
- Hastighed. Nogle offentlige DNS-servere svarer hurtigere end standardserveren fra din internetudbyder, især hvis udbyderens servere er overbelastede eller ligger langt væk.
- Pålidelighed. Offentlige DNS-servere er bygget med kraftige reservesystemer. Går en server ned, tager en anden forespørgslen. Din internetudbyders DNS har måske ikke samme niveau af reserve.
- Filtrering. Nogle offentlige DNS-servere har indbygget indholdsfiltrering, der blokerer kendte skadelige hjemmesider, før de indlæses. Det giver et ekstra lag beskyttelse, uden at du skal installere noget på din enhed.
Et skift ændrer ikke din internetudbyder eller din internethastighed i det store hele. Det ændrer kun, hvilken server der tager dine DNS-opslag.
Kan du skifte din DNS-server?
Ja. Du kan ændre, hvilken DNS-server din enhed bruger, og det tager under fem minutter.
På de fleste computere og telefoner er der en skærm med netværksindstillinger, hvor du kan indtaste en foretrukken DNS-serveradresse. Du erstatter den automatiske indstilling med adressen på den offentlige DNS-server, du vil bruge. Når det er gemt, sender din enhed alle DNS-opslag til den server i stedet for din internetudbyders standard.
Du kan også ændre DNS-serveren på routeren. Opdaterer du DNS-indstillingerne på din router, bruger alle enheder på dit hjemme- eller kontornetværk automatisk den nye server, uden at du ændrer indstillinger på hver enhed.
Grunde til at du kan vælge at skifte DNS-server er følgende.
- Din nuværende DNS er langsom, og siderne er længe om at begynde at indlæse.
- Du vil have den indbyggede indholdsfiltrering, som nogle offentlige DNS-servere har.
- Din internetudbyders DNS-server har haft nedbrud, og du vil have noget mere pålideligt.
Er en DNS-server det samme som en nameserver?
De to begreber overlapper, og det skaber forvirring. Her er den korte version.
En nameserver er enhver server, der har DNS-poster for et domæne og svarer på forespørgsler om det domæne. En autoritativ nameserver er en nameserver. En root-nameserver er en nameserver. De har alle DNS-data og svarer på forespørgsler.
En DNS-server er et bredere begreb. Det omfatter nameservere, men også rekursive resolvere, som ikke selv har DNS-poster. Resolvere går bare ud og finder svarene hos nameservere.
I dagligdags tale bruger mange "DNS-server" og "nameserver" om det samme. Når din hostingudbyder siger "peg dit domæne på vores nameservere", mener de de autoritative nameservere, der har din hjemmesides DNS-poster. Når nogen siger "skift din DNS-server", mener de som regel den rekursive resolver, din enhed bruger til opslag.
Næste kapitel i serien gennemgår nameservere i detaljer, blandt andet hvad de gemmer, hvordan du finder dine, og hvornår du skal skifte dem.
Sådan håndterer WEMASY DNS-servere
Når du forbinder et domæne til din WEMASY-hjemmeside, fortæller WEMASY dig præcis, hvilke nameserver-indstillinger du skal bruge. Du opdaterer DNS-posterne hos din domæneregistrar som beskrevet, og WEMASY klarer forbindelsen derfra. SSL sættes op automatisk, og du behøver ikke sætte ekstra DNS-poster op til sikkerhedscertifikater.
Platformen fjerner gætværket fra DNS-opsætningen. Du følger trinnene, posterne opdateres, og din hjemmeside går live under dit domæne. Se, hvad der er med i hver plan, på WEMASY-priser.
Ofte stillede spørgsmål om DNS-servere
Hvor mange DNS-servere findes der i verden?
Der er ikke et præcist tal, fordi der hele tiden kommer nye DNS-servere til. Der er 13 sæt root-nameservere, men hvert sæt består af hundredvis af kopier spredt over forskellige steder. Ud over dem driver alle internetudbydere, hostingfirmaer og store organisationer deres egne DNS-servere. Det samlede antal løber op i millioner. Med WEMASYs hjemmesidebygger kan du sætte det op direkte på din hjemmeside.
Kan en DNS-server se, hvilke hjemmesider du besøger?
Ja. Den rekursive resolver, du bruger, kan se alle domænenavne, din enhed slår op. Derfor vælger nogle en offentlig DNS-server med en privatlivspolitik, de stoler på. Din internetudbyders DNS-server logger som standard dine opslag. Hvis privatliv er vigtigt for dig, så find en offentlig DNS-udbyder, der ikke gemmer opslagslogs.
Gør det internettet hurtigere at skifte DNS-server?
Det kan forbedre, hvor hurtigt hjemmesider begynder at indlæse, fordi DNS-opslaget er første trin, før der hentes nogen sidedata. Er din nuværende DNS-server langsom, mindsker et skift til en hurtigere den indledende forsinkelse. Det øger ikke din samlede internethastighed eller downloadhastighed. Forbedringen ligger i tiden mellem, du trykker enter, og siden begynder at dukke op.
Hvad sker der, hvis du indtaster en forkert DNS-serveradresse?
Hvis du selv indtaster en forkert DNS-serveradresse i din enheds eller routers indstillinger, fejler DNS-opslag, og hjemmesider indlæses ikke. Din enhed forsøger at nå en server, der enten ikke findes eller ikke svarer på DNS-forespørgsler. Løsningen er enkel. Gå tilbage til dine netværksindstillinger, og ret enten adressen, eller skift tilbage til den automatiske indstilling, så din enhed igen bruger din internetudbyders DNS.
Går DNS-servere ofte ned?
Root- og TLD-nameservere går næsten aldrig ned. De er bygget med hundredvis af reserveservere spredt over hele verden. Rekursive resolvere, som internetudbydere driver, går oftere ned, men det er stadig sjældent. Autoritative nameservere hos mindre hostingudbydere kan også have nedbrud. Når en DNS-server går ned, afhænger konsekvensen af, hvilken det er, og om cachede poster stadig kan fylde hullet ud.