I det forrige kapitel slog vi fast, at et domænenavn og en hjemmeside er to forskellige ting. Et domænenavn er adressen. Hjemmesiden er det, der ligger på adressen. Systemet, der forbinder dem, er DNS. Nu går vi dybere i, hvordan et domænenavn virker, og hvad der sker, hver gang nogen skriver det i en browser.
Det korte svar er, at et domænenavn virker ved at oversætte en læsbar adresse til den talbaserede IP-adresse på den server, hvor dine hjemmesidefiler ligger. Det fulde svar involverer en kæde af opslag, som din browser klarer automatisk, på brøkdele af et sekund, uden at du nogensinde ser det ske.
Hvordan virker et domænenavn?
Du skriver wemasy.dk i din browser og trykker Enter. Her er, hvad der sker derefter, i den rækkefølge det sker.
Din browser tjekker først sin egen cache. Hvis den har slået domænenavnet op for nylig, kender den allerede IP-adressen og indlæser siden direkte. Hvis ikke, sender den forespørgslen videre til en DNS-resolver. Resolveren drives som regel af din internetudbyder, men du kan også bruge offentlige resolvere. Dens job er at finde IP-adressen på det domænenavn, du bad om.
Resolveren tjekker så sin egen cache. Hvis den har slået wemasy.dk op for nylig, giver den svaret fra hukommelsen. Hvis ikke, begynder den at spørge. Resolveren sender en forespørgsel til en rod-navneserver. Rod-navneservere sidder øverst i DNS-systemet. De kender ikke IP-adressen på hvert domænenavn, men de ved, hvor de rigtige navneservere for hvert topdomæne findes. Rod-navneserveren beder resolveren spørge TLD-navneserveren for .com.
TLD-navneserveren håndterer alle .com-domæner. Den kender ikke IP-adressen på wemasy.dk specifikt, men den ved, hvilke navneservere der er ansvarlige for det. Den sender resolveren videre til den autoritative navneserver for wemasy.dk.
Den autoritative navneserver er stedet, hvor det rigtige svar ligger. Den har DNS-records for domænet, herunder en A-record, der kobler domænenavnet til en bestemt IP-adresse. Resolveren får den IP-adresse, sender den tilbage til din browser, og din browser forbinder til serveren på den adresse. Serveren sender hjemmesidefilerne tilbage, og siden indlæses.
Fra dit synspunkt skrev du et navn, og en side dukkede op. Bag det svarede fire separate systemer efter hinanden. Hele udvekslingen tager typisk under 100 millisekunder.
Hvad er DNS, og hvorfor findes det?
DNS står for Domain Name System. Det er den globale telefonbog, der gør det muligt at bruge navne i stedet for tal til at finde hjemmesider. Uden den skulle du lære en talrække som 185.230.65.11 udenad, hver gang du ville besøge en side.
Systemet blev bygget til at være decentralt. Der er ingen enkelt server, der ved, hvor hver hjemmeside ligger. I stedet er ansvaret fordelt på tusindvis af navneservere verden over, som hver har records for en del af helheden. Det gør systemet hurtigt, robust og skalerbart.
DNS klarer langt mere end bare hjemmesider. Det sender e-mail af sted, bekræfter domæneejerskab, driver underdomæner og håndterer sikkerhedsrecords. For det fulde billede af, hvordan DNS-systemet virker på det niveau, dækker kapitlet om DNS i dybden det i detaljer.
Hvad er navneservere, og hvad gør de?
En navneserver er en server, der gemmer DNS-records for et domæne. Når du registrerer et domænenavn, bliver det tildelt et sæt navneservere. De navneservere er den autoritative kilde til alt DNS-relateret om det domæne. Hvis nogen vil vide, hvilken IP-adresse der ligger bag dit domænenavn, ender de hos dine navneservere for at få svaret.
De fleste registrars tildeler standardnavneservere, når du registrerer et domæne. Bruger du en separat hostingudbyder, opdaterer du dine navneservere, så de peger på din udbyder. Sådan bliver det domæne, du registrerede ét sted, forbundet med den hjemmeside, du byggede et andet sted.
Når du skifter navneservere, fortæller du det globale DNS-system, at det skal begynde at lede efter dit domænes records et nyt sted. DNS-records, du havde sat op hos de gamle navneservere, følger ikke automatisk med. Du opretter dem igen på de nye navneservere.
Hvad er en A-record?
En A-record er en DNS-record, der kobler et domænenavn til en IP-adresse. Det er den centrale record, der får et domænenavn til at pege på en hjemmeside. Når DNS-resolveren når din autoritative navneserver og spørger, hvor wemasy.dk bor, er det A-recorden, den finder.
Der er flere typer DNS-records, som hver har sit formål. A-records styrer koblingen til IP-adresser. MX-records styrer, hvor e-mail sendes hen. CNAME-records laver aliasser, der peger ét domænenavn mod et andet. TXT-records indeholder bekræftelsesstrenge og sikkerhedsopsætninger. A-recorden er den, der er mest direkte knyttet til, hvordan dit domænenavn indlæser en hjemmeside. For en fuld gennemgang af, hvad hver type gør, kan du se guiden til typer af DNS-records.
Hvad sker der, når DNS ikke er sat op endnu?
Registrerer du et domænenavn og aldrig sætter DNS-records op, findes domænet i registryet, men fører ingen steder hen. En browser, der prøver at slå IP-adressen op, får intet svar. Siden indlæses ikke. Besøgende ser en fejl eller en blank skærm, afhængigt af browseren.
Derfor er det at registrere et domænenavn ikke det samme som at have en hjemmeside, der virker. Domænenavnet er live i den forstand, at det er registreret, og ingen anden kan tage det. Men det virker ikke, før DNS-recordsene er sat op og peger på en server med rigtige hjemmesidefiler.
Det samme sker midlertidigt, hver gang du ændrer dine DNS-indstillinger. Der er altid et hul mellem det øjeblik, du gemmer ændringen, og det øjeblik, ændringen når hele DNS-systemet.
Hvad er DNS-propagering?
DNS-propagering er den tid, det tager, før en ændring i dine DNS-records har spredt sig til alle resolvere og caches verden over. Når du opdaterer en A-record eller skifter navneservere, træder ændringen ikke i kraft overalt med det samme. Forskellige resolvere har gemt de gamle oplysninger i forskellig tid.
Hvor lang tid propageringen tager, afhænger af en indstilling, der hedder TTL, som står for time to live. TTL er sat på hver DNS-record og fortæller resolvere, hvor længe de må gemme oplysningen, før de tjekker for en opdatering. En TTL på 3.600 sekunder betyder, at resolvere kan holde fast i de gamle data i op til en time, før de opdaterer. Lavere TTL giver hurtigere propagering, men flere opslag.
Under propageringen når nogle besøgende den gamle server, og nogle når den nye, afhængigt af hvilken resolver de bruger. Fuld propagering er som regel færdig inden for nogle timer, men kan af og til tage op til 48 timer. Kapitlet om DNS-propagering dækker det fuldt ud, herunder hvordan du tjekker, om propageringen er færdig, og hvad du gør, hvis den tager længere tid end forventet.
Hvorfor betyder den proces noget for dit brand?
Kigger du nærmere på, hvordan domænenavnesystemet er designet, finder du en grad af kontrol, der først bliver tydelig, første gang du får brug for den.
Dit domænenavn er ikke knyttet til nogen bestemt server. Det peger på den server, du fortæller det. Flytter du din hjemmeside til en anden udbyder, opdaterer du DNS-recordsene, og besøgende følger med. Domænenavnet forbliver det samme. Dit brands adresse ændrer sig ikke. Dine links, dine placeringer i søgning og dit publikums erindring om din adresse forbliver intakte.
Den adskillelse mellem domænet og serveren er det, der gør det overkommeligt at bygge om eller flytte en side. Du kan bygge en ny udgave af din side på en testserver, teste den og derefter opdatere A-recorden, så dit domænenavn peger på den nye server. Skiftet sker, uden at dine besøgende nogensinde ser en ødelagt adresse.
Det betyder også, at dit domænenavn har en slags varighed, som dine hjemmesidefiler ikke har. Servere opgraderes, platforme skifter, hjemmesider bygges om. Domænenavnet består gennem det hele, så længe du bliver ved med at forny det. Derfor er dit domænenavn et brandaktiv, der er værd at beskytte. For mere om, hvad et domænenavn er, og hvad det indebærer at registrere et, kan du se kapitlet om forskellen på et domænenavn og en hjemmeside.
Sådan håndterer WEMASY forbindelsen til domænenavnet
Når du på WEMASY registrerer et domænenavn og bygger din hjemmeside på den samme konto, bliver DNS-forbindelsen sat op automatisk. Navneservere, A-record og andre nødvendige DNS-records bliver sat op for dig. Du behøver ikke logge ind hos en separat registrar, finde dine indstillinger for navneservere eller taste en IP-adresse ind manuelt.
Har du registreret dit domænenavn et andet sted og vil bruge det med en WEMASY-hjemmeside, forbinder du det ved at opdatere navneserverne hos din registrar, så de peger på WEMASYs navneservere. Derefter styrer WEMASY DNS-recordsene for domænet. Detaljer om, hvad hvert abonnement indeholder, finder du på WEMASYs priser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, hvis jeg peger mit domæne mod den forkerte IP-adresse?
Besøgende, der skriver dit domænenavn, lander på den forkerte server eller på ingenting, hvis den IP-adresse ikke har en hjemmeside bag sig. Browseren får en forbindelsesfejl eller en blank side. Løsningen er at opdatere din A-record til den rigtige IP-adresse og vente, til DNS-propageringen er færdig. Det er en af grundene til, at det er vigtigt at dobbelttjekke DNS-records, når du forbinder et domæne til en ny udbyder. Med WEMASYs hjemmesidebygger kan du sætte det op direkte på din hjemmeside.
Hvorfor viser min side stadig den gamle version, efter jeg er flyttet til en ny server?
DNS-records gemmes i cache flere steder i opslagskæden, herunder på din egen enhed og hos din internetudbyders resolver. Selv efter du har opdateret din A-record, kan den gamle IP-adresse stadig ligge i cachen lokalt. Det kan hjælpe at rydde din browsercache og DNS-cache, men i nogle tilfælde skal du bare vente, til TTL-perioden udløber, før alle besøgende ser den opdaterede udgave.
Kan jeg bruge det samme domænenavn til to forskellige hjemmesider på samme tid?
Nej. Et domænenavn kan kun pege på én IP-adresse gennem sin A-record ad gangen. Vil du have forskellige dele af din side til at pege på forskellige servere, kan du bruge underdomæner. For eksempel kan butik.dinvirksomhed.dk pege på en anden server end dinvirksomhed.dk, mens begge stadig er en del af det samme domæne.
Skal jeg have teknisk viden for at styre mit domænes DNS-indstillinger?
Enkle DNS-ændringer som at opdatere en A-record eller tilføje en CNAME kan klares uden dyb teknisk viden, hvis din udbyder har en klar brugerflade. Begreberne er ligetil, når du forstår, hvad hver recordtype gør. Platforme, der samler domæneregistrering med hosting, klarer ofte DNS-opsætningen for dig automatisk, så du aldrig behøver røre recordsene.
Hvad er forskellen på en navneserver og en DNS-record?
En navneserver er den server, der har alle DNS-records for dit domæne. En DNS-record er en bestemt post på den navneserver, der fortæller DNS-systemet, hvad det skal gøre med en bestemt forespørgsel, som at sende webtrafik, e-mail eller underdomæner videre. Når du opdaterer dine navneservere, giver du kontrollen over alle dine DNS-records til en ny udbyder. Når du opdaterer én DNS-record, ændrer du én bestemt instruktion, mens navneserveren forbliver den samme.
Nu ved du, hvordan et domænenavn virker, fra det øjeblik nogen skriver det, til siden indlæses. Der er et beslægtet begreb, du sikkert har set brugt i flæng med domænenavn, men det er noget andet. Det begreb er URL. Næste kapitel gennemgår præcis, hvad der adskiller en URL fra et domænenavn, og hvorfor forskellen betyder noget, når du sætter din side op.