Se på et hvilket som helst brand, der har måttet skifte navn midt i væksten, mistet sit domæne til en spekulant eller set en konkurrent ranke på et navn, der ligner dets eget næsten på prikken, så finder du som regel mindst én af disse fejl i bunden. Beslutninger om domæner føles små sammenlignet med design, indhold og marketing. Men et dårligt domænenavn eller en dårligt styret registrering kan stille og roligt undergrave alt det arbejde. At gøre det rigtigt fra start koster ikke noget ekstra. At gøre det forkert kan koste meget at rette.
Hvad er de mest almindelige fejl med domænenavne?
De ti fejl herunder er ikke lige almindelige, og de er ikke lige dyre. Nogle er nemme at rette. Andre er svære eller umulige at vende uden store forstyrrelser for dit brand. De er grupperet nogenlunde i den rækkefølge, du sandsynligvis møder dem i, fra beslutningerne før registrering til de valg, der påvirker, hvor godt et domæne tjener dig over tid.
1. At registrere domænet sidst i stedet for først
Et af de mest almindelige mønstre, når man lancerer et brand, er at designe et logo, bygge en hjemmeside, oprette profiler på sociale medier og så gå hen for at registrere domænet, bare for at finde ud af, at det navn, man vil have, allerede er taget. Så er valgene at betale ekstra for at overtage det fra den, der har det, at vælge et kompromisnavn eller at skifte brand helt.
Domænet bør altid være det første, du tjekker, og det første, du registrerer. Før du binder dig til et brandnavn, så tjek, at .dk eller .com er ledigt. Før du navngiver et produkt, så tjek domænet. Et navn, der ser perfekt ud på et moodboard, men ikke har et ledigt domæne, er ikke til rådighed som brandidentitet.
Kapitlet om hvordan du tjekker, om et domænenavn er ledigt, gennemgår hele processen, blandt andet hvordan du bruger WHOIS-opslag, og hvad du kan gøre, når det navn, du vil have, allerede er registreret.
2. At vælge et navn, der er for langt eller svært at stave højt
Et domænenavn, der er let at læse på en skærm, kan være helt umuligt at bruge, når det siges højt. Skal du stave dit domæne bogstav for bogstav, hver gang nogen spørger efter din hjemmeside, arbejder det imod dig hver eneste gang. Mund til mund, omtaler i podcasts, radio og alle andre sammenhænge, hvor adressen høres frem for ses, bliver til gnidninger.
Testen er enkel. Sig dit domænenavn højt til en, der aldrig har set det skrevet. Bed så vedkommende skrive det ind. Hvis personen tøver, beder dig gentage det eller taster noget andet, end du mente, er navnet for kompliceret. Sigt efter noget, en person kan høre én gang og taste rigtigt uden at bede dig stave det.
Lange domæner er et beslægtet problem. Hvert tegn, du lægger til et domænenavn, er endnu et tegn, der kan tastes forkert. Kortere navne huskes lettere, tastes mere præcist og ser som regel mere troværdige ud i e-mailadresser og marketingmateriale. Kapitlet om hvad der kendetegner et godt domænenavn handler om længde, huskbarhed og de andre egenskaber, der skiller stærke domænenavne fra svage.
3. At bruge bindestreger eller tal
Bindestreger i et domænenavn løser et kortsigtet problem ved at skabe et langsigtet. Er versionen uden bindestreg optaget, kan en bindestreg mellem ordene virke som en rimelig løsning. Det er den ikke. Besøgende taster som standard versionen uden bindestreg og sender din trafik direkte til den, der ejer det domæne. Versionen med bindestreg virker også mindre troværdig i e-mail og marketing, og den kan ikke siges højt uden at blive stavet ud.
Tal giver lignende problemer. Er det tallet 4 eller ordet "fire"? Er det 2 eller "to"? Enhver tvivl om, hvordan et domænenavn tastes, er et problem. Er den rene version af dit navn ikke ledig som domæne, er det et signal, du skal tage alvorligt. Det kan være tid til at overveje et andet navn frem for en kompromisversion af det samme. Kapitlet om hvordan du finder på et brandnavn gennemgår den kreative proces for at finde navne, der både er ledige og stærke.
4. At vælge en anden endelse end .com uden at tænke på risikoen ved .com
Registrerer du dittnavn.co eller dittnavn.io, mens en anden ejer dittnavn.com, er dit brand i en udsat position. Folk går som standard efter .com. De taster det automatisk, uanset hvilken endelse du bruger i din marketing. Det betyder, at hver besøgende, der hører dit brandnavn, men ikke din præcise adresse, har en god chance for at lande på .com-versionen i stedet for din.
Det er ikke et argument imod at bruge andre endelser end .com. Landeendelser som .dk eller .co.uk giver mening, når dit brand er klart lokalt, og landeendelsen er betroet på det marked. Nogle branchespecifikke endelser har reel troværdighed i deres felt. Fejlen er at bruge en alternativ endelse som nødløsning, når en anden ejer .com, uden at regne med den trafik, du mister til den adresse.
Bygger du et brand med langsigtede ambitioner, er .com den version, du skal sikre dig. Kapitlet om hvad en domæneendelse er forklarer, hvordan TLD'er virker, hvad hver enkelt signalerer, og hvordan du kan tænke valg af endelse ind i din domænestrategi.
5. At lade være med at slå automatisk fornyelse til
En domæneregistrering er en leje, der skal fornyes efter en fast plan. Fornyer du ikke, slutter lejen, din side går offline, din e-mail holder op med at virke, og navnet bliver ledigt for alle andre at registrere. Det er den slags problem, der føles umuligt at forestille sig, indtil det sker.
Automatisk fornyelse er den enkleste forebyggelse. Det koster ikke andet end det almindelige fornyelsesgebyr, og det kræver ingen handling fra dig, når det er sat op. Det eneste, der kan få det til at fejle, er en udløbet eller ugyldig betalingsmetode på din registratorkonto. Tjek mindst en gang om året, at din betalingsmetode er aktuel, og at automatisk fornyelse er slået til på alle dine domæner.
Kapitlet om at beholde et domænenavn permanent går dybere ind i fornyelsesprocessen, maksimale registreringsperioder og måder at sikre, at et domæne bliver under din kontrol uden tidsgrænse.
6. At lade være med at slå registratorlåsen til
Registratorlås, nogle gange kaldet overførselslås eller domænelås, er en sikkerhedsindstilling, der forhindrer, at dit domæne overføres til en anden registrator uden din udtrykkelige godkendelse. Er den slået fra, kan et domæne flyttes væk fra din konto, hvis nogen får fat i dine loginoplysninger, eller hvis din registrators sikkerhed på en eller anden måde brydes.
At slå registratorlåsen til begrænser ikke noget i, hvordan dit domæne fungerer. Din side kører normalt, dine DNS-poster virker som sædvanligt, og din e-mail er upåvirket. Det eneste, den blokerer, er uautoriserede udgående overførsler. De fleste registratorer slår den til som standard, men det er værd at tjekke. Log ind i din registrators dashboard, find sikkerhedsindstillingerne for domænet og bekræft, at overførselslåsen er aktiv. Hvis ikke, så slå den til.
7. At ignorere WHOIS-beskyttelse
Når du registrerer et domæne, bliver dine kontaktoplysninger gemt i WHOIS-databasen. Uden beskyttelse af privatlivet kan alle se de oplysninger, der slår dit domæne op i WHOIS. Det omfatter typisk dit navn, din mailadresse, dit telefonnummer og din postadresse.
Offentligt tilgængelige registreringsdata er en indgang til spam, phishingforsøg og uønsket kontakt. Domæneejere med ubeskyttede WHOIS-poster får jævnligt henvendelser på mail fra SEO-tjenester, webdesignfirmaer og domænemæglere. I mere alvorlige tilfælde kan afslørede kontaktoplysninger bruges i social engineering, der skal give adgang til din registratorkonto.
WHOIS-beskyttelse, også kaldet domænebeskyttelse eller privat registrering, erstatter dine personlige oplysninger i den offentlige post med proxykontaktoplysninger fra registratoren. Så holdes dine rigtige kontaktoplysninger ude af den offentlige database, mens selve registreringen stadig er gyldig og kan bekræftes. Mange registratorer har det med uden ekstra omkostning. Tager din betaling for det, er det som regel gebyret værd.
8. At lade være med at registrere beskyttende endelser
Er dit brandnavn værdifuldt, og du kun ejer én endelse, er du udsat. En konkurrent kan registrere dittnavn.co eller dittnavn.net og bruge ligheden til at fange trafik, bygge et forveksleligt brand eller bare holde på navnet til en pris, du helst ikke vil betale.
Beskyttende registrering betyder at sikre de endelser, der med størst sandsynlighed skaber forvirring eller fanger fejlstyret trafik, før andre gør det. For et brand, der primært opererer på det danske marked, betyder det typisk mindst .dk og .com. For brands med flere markeder betyder det den relevante landeendelse for hvert marked, hvor du opererer.
Prisen for at registrere to eller tre ekstra endelser om året er lille i forhold til risikoen ved at lade en almindelig variation ligge i en andens hænder. Om du skal registrere beskyttende, og hvilke endelser du skal prioritere, afhænger af dit brands størrelse og ambitioner. Kapitlet om om du har brug for et domænenavn handler om, hvordan du kan tænke på domæneejerskab som en langsigtet værdi og ikke som et engangskøb.
9. At bruge et navn, der ligner et eksisterende varemærke for meget
At registrere et domæne, der ligner et varemærkebeskyttet brandnavn tæt, giver juridisk og praktisk risiko, som mange førstegangsbrandejere undervurderer. En varemærkeindehaver kan indgive en klage gennem ICANNs Uniform Domain-Name Dispute-Resolution Policy, og hvis panelet giver dem ret, kan domænet blive flyttet fra dig, uanset hvem der registrerede det først.
Risikoen går ud over selve tabet af domænet. Et brand bygget på et navn, der viser sig at krænke et eksisterende varemærke, kan møde bredere retlige skridt, og alt, der er opbygget under det navn, kan blive slettet af et tvunget brandskifte. Prisen for en grundlæggende varemærkesøgning, før du registrerer et domæne, er minimal i forhold til prisen for at rette fejlen, efter du har bygget et brand.
Før du binder dig til et domæne, så søg efter eksisterende varemærker på dine målmarkeder. Tjek navnet mod de store varemærkedatabaser og søg efter aktive brands, der bruger det samme eller et meget lignende navn. Kapitlet om om dit domæne skal passe til dit brandnavn handler mere om forholdet mellem brandnavn og valg af domæne.
10. At bygge en side på et platformsubdomæne i stedet for et eget domæne
Et platformsubdomæne er en adresse som dinbrand.platformnavn.com. Det betyder, at platformens domæne, ikke dit, er roden i din webadresse. Al søgeautoritet, dit indhold opbygger, samler sig på platformens domæne frem for på et navn, du ejer og styrer. Forlader du nogensinde platformen, kan du ikke tage adressen med. Siden forsvinder i praksis, i det øjeblik din konto lukkes.
Et eget domæne, registreret i dit navn og peget på din side, betyder, at dit brand ejer webadressen. Søgehistorik, indgående links og al den autoritet, dit indhold opbygger, hænger på dit domæne. Du kan flytte din side til en anden platform uden at ændre din webadresse. Din e-mail bruger dit eget domæne i stedet for en tredjeparts navn.
At starte på et subdomæne for at teste en idé, før du binder dig til et eget domæne, er én ting. At køre et etableret brand på et platformsubdomæne på ubestemt tid er en anden beslutning og begrænser dine muligheder markant. Kapitlet om eget domæne eller subdomæne forklarer præcis, hvad du vinder og mister med hver mulighed.
Hvad har disse fejl med domænenavne til fælles?
Se på de ti fejl ovenfor, og du vil se et mønster. De fleste kommer af, at domænet behandles som en eftertanke og ikke som en grundlæggende beslutning. Navnet bliver valgt uden at tjekke, om det er ledigt. Registreringen bliver sat op uden at tjekke sikkerhedsindstillingerne. Endelsen bliver valgt, fordi den var ledig, ikke fordi den var rigtig. Det er ikke komplicerede fejl. Det er hurtige beslutninger, der er taget uden de rigtige spørgsmål foran sig.
Den gode nyhed er, at de fleste af fejlene kan forebygges uden omkostninger. At tjekke, om navnet er ledigt, før du navngiver et brand, at slå automatisk fornyelse til, at slå beskyttelse af privatlivet og overførselslås til og at tjekke for varemærkekonflikter, før du lancerer. Intet af det tager mere end få minutter. De fejl, der er sværere at rette, som at vælge et navn, der er for kompliceret, eller at bygge en side på en andens subdomæne, er værd at bruge mere tid på, før du binder dig.
Sådan håndterer WEMASY opsætning af domæner
Med WEMASY kan du registrere et eget domæne direkte fra din konto eller forbinde et eksisterende domæne, du allerede ejer. Domæner registreret gennem WEMASY kommer med beskyttelse af privatlivet og styres fra det samme dashboard som din hjemmeside, så fornyelser, DNS-indstillinger og domænesikkerhed er samlet ét sted. Er dit domæne registreret et andet sted, kan du pege det mod din WEMASY-hjemmeside uden at overføre registreringen.
Se, hvad der er med i hver plan, på WEMASY Priser.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg ændre mit domænenavn, efter min side allerede er live?
Du kan til hver en tid registrere et nyt domæne og pege din side mod det. Udfordringen er, at et skift af domænenavn, efter siden er live, påvirker dine placeringer i søgning, alle eksisterende links til din side og al brandgenkendelse, der er opbygget under den gamle adresse. Er skiftet nødvendigt, kræver det, at du sætter permanente omdirigeringer op fra det gamle domæne til det nye og giver besked til alle, der linker til dit indhold. Det gamle domæne bør holdes aktivt og omdirigere så længe som muligt for at bevare så meget søgeautoritet som muligt. Med WEMASYs hjemmesidebygger kan du sætte det op direkte på din hjemmeside.
Hvad hvis .com-versionen af mit navn er optaget, men ejeren ikke bruger den?
At et domæne er inaktivt, betyder ikke, at det er ledigt. Registreringen tilhører stadig den, der har den. Dine muligheder er at kontakte ejeren gennem WHOIS-posten og give et bud, bruge en domænemægler til at føre forhandlingen, vente og se, om det udløber, og forsøge at lægge en backorder, eller vælge et andet navn. At bruge en tæt variation af et navn, mens .com ligger hos en anden, giver vedvarende risiko for tab af trafik og brandforvirring.
Er det for sent at slå beskyttelse af privatlivet til, hvis jeg registrerede uden?
Nej. Du kan slå WHOIS-beskyttelse til på de fleste domæner når som helst efter registreringen, ikke kun ved tilmeldingen. Log ind i din registrators dashboard, find domæneindstillingerne og kig efter muligheden for privatliv eller WHOIS-beskyttelse. Når den er slået til, bliver den offentlige post opdateret, så den viser proxykontaktoplysninger i stedet for dine. Data, der tidligere var synlige, kan ikke fjernes fra kopier af WHOIS-poster, som blev lavet, før du slog beskyttelsen til, men når du slår den til, stopper du yderligere afsløring.
Hvor mange beskyttende endelser er det værd at registrere?
Der er ikke noget fast svar, men et praktisk udgangspunkt for de fleste brands er at sikre .dk og .com, hvis du primært bygger til et dansk publikum. Tilføj landeendelsen for hvert marked, hvor dit brand aktivt opererer. Ud over det falder udbyttet hurtigt ved at registrere alle mulige endelser. De endelser, der er værd at beskytte, er dem, en besøgende med rimelighed ville taste, hvis vedkommende glemte din præcise adresse, ikke alle TLD'er, der findes.
Påvirker en bindestreg i mit domæne SEO?
Søgemaskiner kan læse domæner med bindestreg, og de bliver ikke straffet algoritmisk. Det praktiske problem er ikke algoritmisk. Det er menneskeligt. Besøgende, der taster dit domæne fra hukommelsen eller efter at have hørt det nævnt, taster som standard versionen uden bindestreg og lander et andet sted. Bindestreger gør et domæne sværere at sige, sværere at huske og sværere at taste rigtigt, hvilket mindsker direkte trafik og mund til mund, uanset hvordan søgemaskinerne behandler selve URL'en.
Hvad skal jeg gøre, hvis mit domæne er blevet taget af en spekulant efter udløb?
Har en spekulant registreret et domæne, der tidligere var dit, og holder det til salg, er dine muligheder at forhandle om en købspris, indgive en UDRP-klage, hvis domænet var et varemærkebeskyttet brandnavn, eller gå videre med et nyt domænenavn. UDRP-klager kræver, at du viser, at navnet er identisk med eller forveksleligt med et varemærke, du ejer, at registranten ikke har legitime rettigheder til navnet, og at det er registreret og bruges i ond tro. Har du ikke et varemærke på navnet, er forhandling eller at gå videre som regel de mere praktiske veje.
Dermed er Modul 2 om at vælge det rigtige domænenavn slut. Kapitlerne i modulet har handlet om, hvad der gør et navn værd at registrere, hvordan du tjekker, om det er ledigt, hvordan du arbejder med den kreative proces at navngive et brand, hvilken endelse du skal vælge, hvordan overførsler og permanent ejerskab virker, og nu de ti fejl, der oftest giver problemer i praksis. Når de beslutninger er truffet rigtigt fra start, bliver dit domæne et stabilt fundament frem for en kilde til vedvarende risiko.